29 november 2018

Visitkort med nyt logo

Så er der trykt nye visitkort med mit nye logo.


21 august 2018

Horsens Teaterfestival 2018 - PLAKAT

Plakaten til årets Horsens Teaterfestival.


Horsens Teaterfestival 2018 - PROGRAM

Identiteten til dette års Horsens Teaterfestival har jeg bygget op af diverse 'bobler' med og uden indhold i, og baggrunden er en levende malet bevægelse - alt sammen legende, sprudlende og boblende. Boblernes forme er taget fra detaljer i logoet og forstørret.
Festivalen foregår 14.-16. september 2018, og du kan bestille gratis billetter nu!
Læs mere på Horsens Teaterfestival. Se hele det trykte program her.








Ridser i overfladen

Nyeste udgivelse af strikdesigner Annette Danielsen er denne bog med hardback - 108 sider.
Hun er denne gang inspireret af Axel Saltos smukke keramik, som også er repræsenteret på flotte helsidesfotos. Modelbillederne er taget på CLAY – Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
Jeg har rentegnet de flotte Salto-værker i en tynd enkel streg og brugt dem som illustrationer.
Udkommer på Kristensen & Ko.






Strik på tur

Nyt strikkehæfte med strikdesign af Janne Højfeldt.
Jeg har lavet løse skitser af diverse rejsedestinationer og brugt dem som baggrund for modelbillederne.
Udkommer på Kristensen & Ko.





30 juni 2018

:DANISH+ 2018

Identiteten til dette års :DANISH+ (Performing Arts Festival for Children and Young People) byggede jeg op over lidt samme tema som i 2016, med de tegnede masker lavet af koloner, D'er og plusser. Jeg tilføjede kraftfulde, grafiske striber, der var til at få øje på.
Igen i år blev der produceret alt fra program, postkort, annoncer, plakat, roll-up, T-shirts, keystrings, tasker, vandflasker m.m.
Her er et par sider fra programmet - se hele programmet via dette link: :DANISH+ 2018









Og her er plakaten og roll-up:










… og lidt af det hele:




09 maj 2018

FØRSTEPERSONENTAL+1

Mit første vinyl-cover! En 7"-vinyl af den eksperimenterende percussionist Christian Windfeld (FØRSTEPERSONENTAL) og saxofonisten Tobias Meier (+1). Musikken er optaget to konkrete steder i Schweitz, derfor er forsiden det schweiziske flag ... tvistet en smule til højre og lavet i strygeperler. Udgivet på det eksperimenterende århusianske label LYDHØR.








01 maj 2018

Teatret Gruppe 38 - sæsonbrochure 2018-19

I år har vi valgt at holde fast i de farvede pinde/striber fra sidste år. Jeg har dog justeret farverne en smule og lagt slørede pastelfarvede baggrunde ind som kontrast. Se hele programmet her: Sæson 2018-19. Find dit eksemplar på caféer og andre steder rundt omkring i Aarhus eller kontakt teatret: gruppe38.dk






10 april 2018

Labels til læderfedt og narvsværte

En anderledes og sjov opgave for Læderiet i Risskov:
Diverse labels til dåser og bøtter med læderfedt og narvsværte.
Se mere på laederiet.dk





27 marts 2018

It's not all wool

Nyt strikkehæfte fra Susie Haumann: 'It's not all wool'.
Udkommet på Kristensen & Ko.



12 februar 2018

Noahs Ark

Annette Danielsen er netop udkommet med strikkehæftet 'Noahs Ark' - strikkeopskrifter til piger og drenge, 3-15 mdr.
Jeg har lavet dyrespor, der vandrer rundt på siderne i matchende farver.
Udkommet på Kristensen & Ko.





13 januar 2018

Teatret Gruppe 38 - diverse annoncer 2017

Med udgangspunkt i grafikken til årets sæsonbrochure, har jeg gennem året lavet en del annoncer for Teatret Gruppe 38.
Her er et lille udvalg: