24 januar 2013

nordiske masker 2

Lone Gissel og Tine Rousing udkommer nu med deres anden strikke/hækle-bog 'nordiske masker 2'.
Bogen er endnu engang sat helt enkelt op med masser af hvidt. Stilmæssigt ligger bogen i forlængelse af den forrige bog 'nordiske masker' og det største arbejde lå da også i stregtegningerne og de store diagrammer.
Se hele bogen her i en sløret udgave: nordiske masker 2. Og læs evt. mere her: nordiskemasker.dk
 


17 januar 2013

Vinter-opgaver

I den seneste tid har jeg haft gang i flere opgaver på én gang.
Jeg har lavet annoncer til 'Den Røde Brochure', for Teatret Gruppe 38, teater2tusind, Secret Hotel og
Horsens Teaterfestival. Sidstnævnte har jeg ligeledes arbejdet en del med, da der skulle laves en
opdateret grafisk identitet til dette års festival - og en bunke nye filer til web er netop også på vej.
Der er også lavet grafik til Sigrids Stue i Gellerup, og annonce for ILT-festivalen, som jeg senere skal lave program og sager for. Jeg har også lavet grafik til 'Åbne Scene' på Godsbanen i Aarhus: Folder, A1-kalender ... og et program, der formentlig går i trykken snart.
Udover dette har jeg netop sendt den næste strikke/hækle-booklet for nordiske masker i trykken - mere om det senere.